Naturprojekter truet af nye regler om kompensation

Folketingets åbningsdebat er muligvis kommet belejligt for de tre ministre, der har beslutningskompetencen om landbrugsjorde i Danmark.

Regeringens storstilede plan om udtagelse af op til 100.000 ha. lavbundsjorde for at styrke den grønne omstilling, hvor mange projekter er under udvikling, risikerer at kuldsejle indenfor de nærmeste måneder.

Det mener Limfjordsrådet, der repræsenterer 18 kommuner, og adskillige borgmestre, som af flere omgange har skrevet til de tre ministre for at give udtryk for deres bekymringer.

Der er også sendt hundredvis af breve ud til lodsejere for at informere om, at projekterne sættes på pause, indtil der findes en løsning.

- Kommunerne i Limfjordsrådet har arbejdstøjet på og vil gerne bidrage til at få indsatsen med udtagning af lavbundsjord op i et helt andet gear.

Det er et kæmpe benspænd for indsatsen. Det er der bred politisk enighed i Limfjordsrådet om, siger næstformand i Limfjordsrådet Anders Bøge (SF).

Fuldstændig centralt står risikoen for, at landmænd ikke længere vil kunne modtage kompensation, når de frivilligt undlader at dyrke afgrøder på lavbundsjorde.

I Vesthimmerlands Kommune kan det store projekt omkring Halkær Å på cirka 634 ha. være truet.

Under nuværende regler modtager landmændene 3500, 1800 eller 300 kr. i kompensation pr. år i 20 år for hver hektar jord, der indgår i et naturprojekt. Beløbet afhænger af afgrødetypen på arealet.

Nu har Landbrugsstyrelsen imidlertid meddelt Limfjordsrådet, at kompensationen helt bortfalder pga. et kommende §3-forbud. Et forbud mod enhver form for gødskning eller sprøjtning ved vandløb, søer og vandhuller, moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe. Forbudet træder i kraft 1. juli, og Landbrugsstyrelsen har meddelt, at der fra 2023 ikke længere gives kompensation for udtagelse af områder, der er inkluderet under §3 forbuddet.

- Vores store Halkær Å projekt er en del af det. Det er i de områder, der sagtens kan være §3 arealer, som nu vurderes ikke at have nogen værdi. Så skal man arbejde på at få lodsejeren med i projektet uden kompensation, og det er en dødssejler. Der kan jo være nogen konsekvenser i projektområderne, som at det bliver mere fugtigt, eller der kan være ønsker om et sammenhængende græsningsareal. Er der ikke noget kompensation, så får man huller i projekterne, og så bliver det ikke realiseret, fordi det ikke kan få den ønskede effekt, siger formand for Limfjordsrådet Henrik Dalgaard.

Hans kritik er rettet mod Landbrugsstyrelsen, hvorfra han savner en fornuftig begrundelse for, at styrelsen værdisætter §3 områder til nul kroner.

- Det er det, de vurderer. At man kan få lagt bindinger på sin jord i et projekt, kan måske ikke have nogen værdi for dem, men det har det for os. Vi vil fortsat selv kunne bestemme, om vi vil slå hø, lade det gro til eller leje det ud som græsningsareal, så alt andet lige vil der være en værdi, siger Henrik Dalgaard.

I brevet til miljøminister Lea Wermelin, landbrugsminister Rasmus Prehn og klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen beder Landbrgusstyrelsen de tre om som minimum at finde en løsning på igangværende projekter.

Til eksempel begyndte Halkær Å projektet i 2019 og forventes først at være realiseret i 2027.

Findes der ikke en løsning om kompensationen, ender ekstraregningen enten hos landmændene eller kommunerne - eller der bliver ikke frivilligt udtaget lavbundsjorde til gavn for klimaet.

- Det her handler ikke om samfundssind. Der er jo ikke nogen, der vil opgive sin ejendomsret og bestemmelsen over den uden kompensation. Vi regner med, at Landbrugsstyrelsen og ministrene træffer en hurtig beslutning, så både eksisterende og kommende projekter ikke går i stå. Der skal være en afklaring inden sommerferien, ellers tror jeg, lodsejerne vil trække sig, siger Henrik Dalgaard.