Ny folketingskandidat for Venstres Himmerlandskreds

Onsdag, 02/03/2016 08:17

Kort efter folketingsvalget i juni måned sidste år meddelte kredsens folketingskandidat Per Bisgaard, at han ikke ønskede at genopstille. Herefter gik bestyrelsen i gang med at finde en ny kandidat til Himmerlandskredsen.
I november blev der på et fællesmøde mellem de to kommuneforeningers bestyrelser og kredsbestyrelsen udarbejdet en ønskeprofil for den kommende kandidat, og i tiden herefter har man undersøgt landsdelen for emner, der kunne opfylde denne profil. Dette arbejde har nu resulteret i, at kredsbestyrelsen indstiller advokat Marie Bjerre, Aalborg som ny folketingskandidat på opstillingsmødet.
Marie har siden 2012 arbejdet som advokatfuldmægtig og advokat på et af landets største advokatkontorer.
Marie Bjerre er opvokset i Rødkærsbro, student fra Viborg Katedralskole og cand. Jur. fra Københavns Universitet. Hun blev beskikket som advokat i 2014, og i 2015 tog hun første halvdel af LL.M, Master of Laws fra University of California, Berkeley.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"