Så blev der spillet...

Mandag, 29/03/2010 13:54

Der blev spillet til vintergreens. Der blev spillet med golfbil-forbud. Der blev spillet med lokalregel om lejeforbedring – men spillet, dét blev der! 88 golfhungrende deltagere indtog søndag den 28. marts Himmerland Golf Klubs Old Course i Rosendahl / Kop & Kande Open, der – traditionen tro – åbnede golfsæsonen i det himmerlandske smørhul. Da tilmeldingen til turneringen åbnede, lå der tunge snemasser overalt på banerne. Men alle havde troen på, at det nok skulle blive spilbart til den 28. Og det må have været alle de varme tanker, der fik sneen til at opgive taget, for i ugen op til afviklingen tøede det på livet løs, og banen blev klar. Dette glædede ikke mindst Kræmmeren – Jørgen Højrup Jensen fra Kop & Kande i Farsø Rådhuscenter, der var dagens generøse præmiesponsor, og på vanlig lun vis uddelte de flotte præmier med bistand fra såvel Rosendahls Birgit Mortensen som fra Himmerlands erfarne turneringslederkvartet: Inger Andersen, John U .Petersen, Elda Haase og Jens Chr. Haase. Imponerende resultater blev præsteret. Også Kræmmeren selv var at finde på podiet. Han overlod dog beskedent sin præmie til Himmerlands klubsekretær med tak for god behandling og professionel håndtering af hans – nu 4! – turneringer i klubben.

Resultaterne så således ud:

A-rækken
1.    Torben Henriksen, 46 point
2.    Dennis Dalby Andersen, 42 point
3.    Bjarne Møller, 42 point
4.    Jesper Lange, 41 point
5.    Jørgen Højrup Jensen, 40 point
6.    Tom Hansen, 40 point
7.    Daniel Visborg Christensen, 39 point

B-rækken
1.    Steen M. Jensen, 43 point
2.    Preben Buus Havemose, 42 point
3.    Marianne Ammentorp Rasmussen, 42 point
4.    Gunhild Mølgaard, 42 point
5.    Ulla Jørgensen, 40 point    
6.    Palle Asmussen, 40 point

C-rækken
1.    Jytte Bengtson, 46 point
2.    Bent Hamann Pedersen, 45 point
3.    Laila Andersen, 43 point

Der blev skam dystet om skarpheden – også selvom det var til vintergreens. Følgende kom således Nærmest Pinden:
Hul 6    Steen Leth Pedersen
Hul 8    Bente Duedal Ravn
Hul 11    Steen Leth Pedersen
Hul 13    Torben Henriksen
Hul 15    Jens Chr. Præsius    
Hul 17    Torben Henriksen   

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"