Søren Svenningsen nr. 12 ved VM i pløjning

Mandag, 19/04/2010 00:26

Der var ingen dansker at finde på podiet, da resultaterne af verdensmesterskaberne i pløjning blev offentliggjort på New Zealand søndag aften kl. 19,00 lokal tid (søndag morgen dansk tid).
De to tilmeldte danskere (Søren Svenningsen, vendeplov og Niels Balle, standardplov) gjorde det ellers meget godt, med fantastisk fine og ensartet forhold på grønjorden, lyder det fra pløjernes træner Jens Iversen.
Niels Balle, der for 25 år siden vandt verdensmesterskabet, har nydt at deltage og har fået en god oplevelse med en fin 12. plads i grønjorden og en samlet 18 plads.
Søren Svenningsen havde en noget stor udfordring med grønjorden. Han manglede træning i grønjorden: – det var jo kun kløverstubjord, vi fik lov at træne i, jord som slet ikke var tilsvarende den seje grønjord, som der var konkurrence på, lyder det fra Søren Svenningsen. Søren var noget overrasket over at grønjorden var meget tør og hård. Det medførte at ploven opførte sig noget anderledes end han er vant til og noget mere urolige furer. Den 3-dobbelte danske mester er ikke helt tilfreds med resultatet på grønjorden. Søren blev nr. 13 på grønjorden og opnåede en samlet resultat som nr. 12.
De øvrige resultater:
Standard Plov: Det det blev til hjemmebane sejr til New Zealand idet Bruce Redmond vandt med 425,5 point, nr.2 blev Andrew Mitchell med 404 point, nr.3 blev Samuel Gill med 381 point.
Vende plov: Franskmanden Fabien Landré vandet med 433 point, Nr.2 blev Thomas Cochrane fra Nord Irland med 391 point, og nr. 3 blev den lokale Poul Henson fra New Zealand med 381 point.
Hjemrejse hvornår?
Nu er det så bare lige hvornår vi kan komme hjem – det lyder ikke til at vi får lov at rejse herfra før vi kan få lov at lande i Europa – det er nu lidt mærkeligt at gå hernede og ikke vide hvornår vi kan komme hjem, lyder det afslutningsvis fra træner Jens Iversen.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"