Skønhed og velvære kommer fra Vester Hornum

Onsdag, 14/04/2010 11:08

Indehaver og lægeeksamineret kosmetolog Jeanett Anastasia Salberg har mest været der for sine medborgere i Vester Hornum, hvor hun flyttede til i 2007 sammen med sin mand, som stammer fra Blære.       
Selv kommer Jeanett Anastacia Salberg fra Sjælland. I 1997 blev hun uddannet lægeeksamineret kosmetolog, hos Abby Beauty Cult i København med speciale i Dior’s produkter.   
Hun har derefter haft to klinikker på Sjælland. Den første lukkede hun, da hun skulle være mor og den seneste i Espergærde, lukkede Jeanett Anastacia, da hun havde fundet kæresten fra Blære og de sammen med deres to sammenbragte børn, besluttede sig for at flytte til hans hjemegn.    
I starten af 2004 tog Jeanett Anastacia Salberg negletekniker uddannelsen hos Akzent. Senere samme år tog hun første og anden del af Reiki-healer uddannelsen.  
To år senere var den 1-årige uddannelse som clairvoyant og rådgiver med speciale i esoterisk visdom i hus. Lige nu deltager Jeanett Anastacia Salberg i et kursus hvor der undervises i esoterisk kinesiologi. Det handler om oprydning, både indre og ydre, som jeg senere vil kunne tilbyde i klinikken også, fortæller hun. 
- Jeg har nu boet i Nordjylland siden december 2007 og har valgt at åbne klinik og butik i det område, hvor jeg bor og trives, så jeg kan bruge alt hvad jeg har lært til at hjælpe andre, på den ene eller den anden måde, fortæller Jeanett Anastacia.
Skønhedsdelen og den alternative del er selvfølgelig opdelt, så man behøver bestemt ikke være alternativ for at nyde en afslappende ansigtsmassage eller få filet dine negle, pointerer Jeanett Anastacia.    
- Jeg er af den overbevisning, at man skal føle sig hjemme, tryg og afslappet, når man bliver forkælet og derfor, vil man ikke blive mødt af mig i en hvid kittel eller se vægge der kun er fyldt med produktreklamer og diplomer. Hos mig er der kunst på væggene og en butik med blandt andet smykker, helse og hudplejeprodukter.   

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"