Skatteministeren, spidskandidaten og lægen diskuterede sundhedspolitik

Tirsdag, 10/11/2009 17:43

I mandags besøgte Venstre næstformand, Skatteminister Kristian Jensen, og Venstres spidskandidat ved det kommende regionsrådsvalg, Venstres sundhedspolitiske ordfører Birgitte Josefsen praktiserende læge Sven Erik, Åbom’s lægepraksis i Nibe. 
Ikke fordi hverken næstformanden eller spidskandidaten havde problemer med helbredet, men fordi den praktiserende læge er grundstenen i vores sundhedssektor.
Vi ønsker at sætte fokus på den betydelige rolle den praktiserende læge har for os danskere, siger Birgitte Josefsen. Hun forsætter – Den praktiserende læge klarer ca. 85% af alle patienthenvendelser uden at andre involveres, og er i alle tilfælde den første der ved, at en patient har behov for behandling. Det er derfor vigtigt, at den praktiserende læge er i stand til at få sendt den resterende 15% af patienterne direkte til den behandling, som gør dem raske hurtigst muligt.
Vi vil gerne prøve at find ud af om den praktiserende læge har de nødvendige oplysninger om, hvor en behandling af patienten kan foretages, samt råder over de kompetencer og redskaber, der er nødvendig for at få patienten i behandling uden tidskrævende omveje. Dette uanset om behandlingen er offentlig eller privat.
Dagens besøg skal hjælpe os politikere i regionsrådet til at tage de rigtige beslutninger, når den fremtidige organisering af regionens almenpraktiserende læger, speciallæger og andre sundhedsfaglige aktører i lægehusene skal organiseres,, slutter Birgitte Josefsen

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"