Støvrings U13 piger vandt guld til RIF-cup

Tirsdag, 08/12/2009 14:48

STØVRING: Lørdag den 5. december tog U13 pigerne af sted til RIF-cup. De skulle af sted kl. 7.25, så det var en flok halvsøvnige men forventningsfulde piger som drog af sted.
Den første kamp var mod Nørresundby. Selvom det var meget tidligt på dagen spillede Støvrings piger en rigtig flot kamp og resultatet blev da også 3-0 til Støvring. Den næste kamp var mod B52, som også måtte se sig besejret 3-0 af Støvring. 
Sidste og afgørende kamp var mod RIF 1. Her skulle det ende med sejr eller uafgjort, hvis guldet skulle med hjem til Støvring. RIF 1 scorede kampens første mål, så Støvring kom noget under pres. Pigerne spillede rigtig godt sammen og kæmpede flot, som de også havde gjort i de to foregående kampe. Ca. 30 sekunder før kampens afslutning scorede Cecilie Kragelund et kanon mål på et frispark begået næsten fra midterlinjen. Det lykkedes Støvring at holde skansen, så kampen endte uafgjort.
Efter kampene var der præmieoverrækkelse, hvor pigerne både fik medaljer og en flot pokal med sig hjem.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"