Sparekassen Himmerland udnævner Steen Engen til chef for den centrale erhvervsafdeling i hovedsædet i Aars.
Afdelingsdirektør Steen Engen, Sparekassen Himmerland i Støvring, er pr. 1. april udnævnt til chef for sparekassens centrale erhvervsafdeling, der fysisk er placeret i sparekassens hovedsæde i Aars.
I sit nye job bliver Steen Engen leder af en afdeling, der rådgiver sparekassens erhvervskunder i det meste af Vesthimmerland og yder support til sparekassens øvrige afdelinger.
- Jeg har været rigtig glad for at være i Støvring, men opgaven med udelukkende at rådgive erhvervskunder er så udfordrende, at jeg ikke kunne sige nej, da jeg fik tilbuddet, forklarer Steen Engen, der har været afdelingsdirektør i sparekassens afdeling i Støvring i otte år.
Steen Engen forventer at flytte til Aars i løbet af 2010.
Sparekassen Himmerland søger i øjeblikket efter Steen Engens afløser som afdelingsdirektør i Støvring, og forventer i løbet af kort tid at kunne offentliggøre navnet på vedkommende.
Ordet er dit