Talenter fra Aars Badmintonklub blev kredsmestre

Torsdag, 08/04/2010 13:15

BADMINTON: 28. marts blev der afholdt Nordjydske kredsmesterskaber for ungdomsspillere.
To hold fra Aars Badmintonklub havde kvalificeret sig til mesterskaberne, det drejede sig om klubbens to U13C hold.
Første match blev en nervepirrende match imellem de 2 Aars hold. Aars2 startede ud med at vinde begge doubler. Aars1 skulle dermed vinde minimum tre singler for at gøre sig håb om at kvalificere sig til finalen - og sådan gik det. Kampen endte dermed 3-3.
Flere af kampene havde været meget tætte og spændende, så sejren kunne gå til begge sider. Alle kampe blev vundet i to sæt, så der måtte tælles point før vinderen kunne findes. Aars1 endte ud med 232 point imod i mod Aars2´s 219 point.
Finalekampen stod herefter imellem Aars og Åbybro. Endnu gang bød det på mange gode kampe, men alle faldt ud til Aars’ side, så Aars endte med en flot og overbevisende sejr på 6-0.
Sejren skal fejres med en tur i badeland i løbet af april måned – en tur klubben sponsorerer som et ”tillykke med sejren”

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"