Femte klasserne fra Bavnebakkeskolen var til astronomi aften på Støvring gymnasium

Mandag, 29/03/2010 15:58

STØVRING: Onsdag den 24. marts var femte klasserne fra Bavnebakkeskolen til en oplevelsesrig astronomiaften på Støvring Gymnasium. Eleverne havde i forvejen arbejdet med forskellige emner omkring verdensrummet, og som ekstra spændende afslutning på dette emne, havde de fået muligheden for en anderledes oplevelse i gymnasiets rammer.
Aftenens program startede med introduktion til stjernebillederne, satellitter og GPS, hvorefter eleverne fik mulighed for at prøve de forskellige aktiviteter. Bliver det nu stjerneklart? - havde været et af dagens store samtaleemne, for mange havde set frem til, at der skulle kigges på himmellegemerne gennem gymnasiets store kikkert, og heldigvis blev der til dels skyfrit og eleverne fik kigget på såvel Månen som Mars, men stjernerne kunne ikke ses gennem det tynde skylag.
Et andet højdepunkt på aftenen var, da Hans Ebert fra Aalborg Universitet kunne fremvise en satellit, der skal sættes i kredsløb om Jorden. Introduktionen var et Power Point show af en satellits imponerende rejse i kredsløb om Jorden og en lang række billeder, der gav en oplevelse af, at Jorden blot er en lille prik i universet og det satte tingene i perspektiv. Efterfølgende fik eleverne lov til at se og holde den medbragte satellit og kunne dermed få sig et godt indtryk af, hvor små satellitter også kan være.
Aftenen blev afsluttet på festlig vis med en række sjove og spændende astronomi forsøg med både lys og lyd.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"