Så starter en ny sæson i Vaffelhuset i Grangårdscentret

Onsdag, 24/03/2010 10:19

STØVRING: Fredag den 26. marts åbner Dennis Krogh atter dørene til Vaffelhuset i Grangårdscentret, og dermed bliver der igen mulighed for at købe softice og gammeldags vaffelis med kugler, flødebolle og syltetøj, naturligvis i bedste kvalitet med smørbagte kræmmerhuse og den lækreste is, man kan få fra Frisko Is, nemlig Carte D´or is, fortæller Dennis Krogh og fortsætter: - Er der kunder, der vil have isen med sig hjem, sørger vi selvfølgelig for, at den kan transporteres sikkert hjem uden at svine hele bilen til, og som noget nyt kan man få softice med i en termoboks og i denne emballering kan den holde sig i køleskabet helt op til tre timer. 
- I Vaffelhuset er det naturligvis en selvfølge, at vi sætter kundernes ønsker i højsædet, og hvis man har forslag til sortimentet, er man altid velkommen til at henvende sig, slutter Dennis Krogh. 
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"