125 gennemførte årets Nibe Vandring

Søndag, 09/05/2010 23:35

Nogle arrangører har mere held til – eller måske bedre forbindelser til – vejrguderne.
Om sidstnævnte mulighed gælder arrangørerne af årets Nibe Vandring skal være usagt, men alle deltagere i Nibe Vandringen 2010 kunne konstatere, at der var blå himmel og høj sol over Nibe og omegn, omend forårsvinden var en smule kold.
Ca. 75 deltagere var således klar til afgang, da den lokale Fodslaw-formand Jenny Adelsen på slaget 9 søndag morgen kaldte til afgang, og vanen tro læste hun velkomsten og afgangsinstrukserne op på vers.
Og omend Preben Sørensen havde lidt svært ved at finde ud af hvilken vej startpistolen skulle vende ved afskydningen, blev årets Nibe Vsndring sat i gang med planmæssig afgang fra pladsen foran HUSET Grønnegade 29.
I alt 125 gennemførte årets Nibe Vandring - dels lokale og dels gæste-vandrere fra andre dele af Nordjylland. Alle fik de en smuk by og omgivende natur at se, og der var ventet velkomst, såvel på de udstationerede rastepladser, som ved hjemkomsten til Grønnegade.
Årets Nibe Vandring var udlagt med tre ruter, hvoraf langt hovedparten valgte den »mellemlange« rute på 10 kilometer, og blandt vandringsledelsen var der stor tilfredshed med arrangementets forløb.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"