Generalforsamling i Støvring Løbeklub

Onsdag, 26/05/2010 10:40

STØVRING: Støvring Løbeklub har for nylig afholdt klubbens årlige generalforsamling, og bestyrelsen kunne glæde sig over pænt fremmøde.
Janne Møller fra Sund Rebild var inviteret til at holde et lille foredrag omkring kost og træning, og hun kom med mange nyttige råd til sammensætning af en sund kost, som giver kroppen tilstrækkelig energi til optimal træning.
Under selve generalforsamlingen berettede formand Rene Hartung om klubbens aktiviteter i det forgangne år. Han kunne bl.a. berette om pænt fremmøde til såvel træning som til klubbens temaaftner omkring bl.a. løbestil, fastholdelse af træningsmotivation og erfaringer fra deltagelse i maratonløb.
Regnskabet blev godkendt, og hele bestyrelsen blev genvalgt. Bestyrelsens planer for det kommende år er bl.a flere temaaftner, muligvis i samarbejde med nabobyernes løbeklubber, fælles deltagelse i motionsløb, og sidst men ikke mindst planlægningen og afviklingen af Støvring Mo-
tionsløb, som klubben i samarbejde med Lions Club Støvring afvikler lørdag den 21. august.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"