Marginalerne mod St. Restrup IF

Torsdag, 06/05/2010 13:31

FODBOLD - Serie 3                             

St. Restrup IF – Aalborg KFUM: 1-2 (1-0)
Målscorer for RIF til 1-0: Frederik Mathisen
St. Restrup IF skulle til kampen mod Aalborg KFUM forsøge at følge op på arbejdssejren mod Vaarst/Fjellerad fra sidste runde. Derfor havde St. Restrup IF-træner også fundet genvalg til alle 13 mand fra denne kamp, og suppleret truppen med Martin Pedersen, som gik direkte ind i startopstillingen.
St. Restrup IF og Aalborg KFUM startede kampen godt. Der blev leveret seværdigt fodbold, på en efter årstiden rigtig god kampbane, i Frejlev. Aalborg KFUM forsøgte sig med poleret pasningsspil, mens hjemmeholdet havde taget arbejdshandskerne på og fightede sig ud af situationerne. Efter 30min slap St. Restrup IF’s topscorer, Frederik Mathisen, alene igennem med Aalborg KFUM-målmanden, efter en sublim frispilning af Martin Pedersen. Denne mulighed lod Frederik Mathisen ikke gå forbi sig, og omsatte muligheden med scoring til 1-0. Denne stilling holdt halvlegen ud.
Anden halvleg startede med St. Restrup IF med det spilmæssige overtag. Aalborg KFUM havde det ganske svært i denne periode, hvor Martin Pedersen havde flere gode scoringsmuligheder, men Aalborg KFUM-målmanden hev flere gode redninger ud af ærmet. Efter 65min fik Aalborg KFUM udlignet til 1-1 efter en situation, hvor de fleste på Frejlev stadion havde forventet at dommeren dømte offside. Efter scoringen bølgede kampen frem og tilbage, og umiddelbart lignede kampen at skulle ende 1-1. Efter 80 min kom kampens sidste scoring. Aalborg KFUM’s angriber sparkede et indlæg efter målfeltet fra ca. 35meter, men bolden tog retning mod målet og havnede i det lange hjørne til 1-2. En kold spand vand i hoved på hjemmeholdet, der gennem størstedelen af kampen havde kontrol over begivenhederne. Kampen sluttede med et St. Restrup IF pres, hvor Thomas Bjørn Sørensen var tæt på at bryde afgørende i gennem, men Aalborg KFUM-holdet klarede frisag, hvorfor de kunne trække sig sejrrigt ud af opgøret med cifrene 1-2.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"