Ny erhvervsrådgiver i Den Jyske Sparekasse

Onsdag, 09/03/2016 10:16

Den Jyske Sparekasse har pr. 1. marts 2016 ansat Niels Mortensen som erhvervsrådgiver i Farsø filialen. 
Niels har arbejdet i den finansielle sektor i 20 år og heraf 15 år med rådgivning af både større og mindre erhvervskunder inden for mange forskellige brancher. Derudover har han de sidste 13 år været økonomiansvarlig i en mellemstor virksomhed med ca. 125 ansatte. Foruden bankuddannelsen har Niels også en HD i regnskab og økonomi.
Sparekassens nye medarbejder glæder sig over at være tilbage i branchen og endnu en gang få kontakt til virksomhederne i Vesthimmerland, hvor han også tidligere har været rådgiver. Niels ser desuden frem til at drage fordel af egne erfaringer fra erhvervslivet i rådgivningen af sine kunder. 
Privat bor Niels i Løgstør sammen med hustruen Annie. Parret har to børn, som begge er fløjet fra reden. I fritiden bruger Niels en del tid på bestyrelsesarbejde i lokale virksomheder. Derudover holder han formen vedlige med fodboldspil og daglige løbeture.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"