Podekursus i Øster Hornum

Onsdag, 16/03/2016 09:02

Ø. HORNUM: Kurset med Karsten Hansen var som altid meget underholdende og yderst lærerigt.
Han fortalte historien om paster Wøldike og hans æbletræsproduktion og viste også rundt i den lille plantage med de mange sorter bag kirken. Karsten Hansen  er eminent til at fortælle og vejlede i, hvordan man laver et nyt lille træ.
Kurset havde et rigtig fint fremmøde, og der blev podet adskillige træer af de mange sorter, som Karsten Hansen havde med, bl.a. to baljer med æblekviste samt nogle pærer, blommer og lidt kirsebær.
Midthimmerlands Havekreds serverede som vanlig kaffe/the med lækkert brød og velsmagende kager.
Alt i alt en hyggelig, god og produktiv dag.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"