Stabil udvikling i jagtforening

Mandag, 22/02/2016 01:53

Den afgående formand Per Sørensen kommenterede i sin årsberetning nogle af  de generelle forhold blandt de danske jægere, bl.a.:
– Særfredningen af haren i Himmerland er som bekendt ophævet og det har givet en del ekstra oplevelser på jagterne. Mange jægere har deltaget i haretællinger, og dette arbejde har så båret den frugt, at vi har fået harejagten tilbage i Himmerland. Per mente der var god grund til at takke de mange frivillige der havde været involveret i dette arbejde, og det betaler sig, at involvere sig.
Foreningens 241 medlemmer har gennem det forløbne år beskæftiget sig inden for en lang række felter:
– På flugtskydningsbanen gøres der et stort arbejde med at vedligeholde ift. foreningens miljøgodkendelse, og der er problemer med vand i nogle af udkasterhusene, da grøfter på engen ikke længere må renses op. Der arbejdes på at indsætte en bedre pumpe, ligesom der skal en ekstra indsats til for at hindre græstaget på specielt ét af udkasterhusene i at blæse af.
– Foreningens »Aktiv Medlem« strategi har vist sig, at vedblive at være en succes, nu på 3. år og Allan Sørensen kunne berette om nogle af de tiltag, der var blevet taget hånd om i det forgangne år, samt hvordan »Aktiv Medlem« fortsat vil køre fremadrettet. Nibe Jagtforening ønsker med tiltaget at få opbygget en kultur, hvor medlemmerne, tilbyder deres hjælp med en lille opgave, som de kan se vil gavne foreningen. Det er ofte ikke så svært at hjælpe til, hvis man får tildelt en konkret, enkel og overskuelig opgave.
Foreningen har indstiftet en pris som »Årets Aktiv Medlem«, og her blev Bjarne Andersen valgt som den første til at modtage prisen.
Efter behandling af en række vedtægtsændringer blev der uddelt 40 års jubilæumstegn til 5 medlemmer, nemlig: Jørgen Pedersen, Preben Holm Sørensen, Svend Christensen, Per Langgaard og Henning Skriver – og 25 års jubilæumstegn til John Christensen og Frans Ole Elster.
Efter 10 år på posten ønskede Per Sørensen at blive afløst, og i hans sted valgtes Peter M. Knudsen. Allan Sørensen genvalgtes til bestyrelsen, mens Mads Ditlev Nielsen og Søren Steffensen blev nyvalgt i stedet for Erik Droob og Niels Sørensen.
Den nyvalgte formand takkede afslutningsvis Per Sørensen for en stor arbejdsindsats fore foreningen. Ligeledes var der en tak til Erik Droob og Niels Sørensen.
De afgående bestyrelsesmedlemmer har alle indvilget i at fortsætte arbejdet gennem ét af foreningens mange udvalg.
Læs hele indslaget fra generalforsamlingen i den kommende uges trykte udgave af Nibe Avis.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"