Trial i det Midtjyske

Onsdag, 07/04/2010 08:27

Efter en lang vinterpause, kommer de danske løb nu som perler på en snor. Søndag den 28. marts blev der kørt Randers Trial, som blev afholdt ved Tebbestrup grusgrav. 
Rebild TrialSport var naturligvis til stede, og viste god profil. Løbet gælder ikke med i Danmarks mesterskabet, men fungerer som et løb i den såkaldte Trial Cup.
Dan Poulsen fra Rebild TrialSport, løb med første pladsen i B-Klassen, som er den største i klassementet. Dan stiler helt klart efter DM guld, og han er godt på vej – også selv om konkurrencen er hård. 
I A-Klassen tog Kjeld Jensen tredjepladsen med til Rebild. I Classic Serien – med motorcykler fra før 1980’erne – tog Michael Andersen første pladsen. Michael brugte samtidigt løbet som opvarmning før han tager til Holland i påsken, for at deltage i løb der.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"