VenTek energi-certificeret

Søndag, 09/05/2010 00:17

Mange ventilationsanlæg bliver ikke ordentligt vedligeholdt og har derfor et alt for stort energiforbrug. Det har medført, at Energistyrelsen har indført lovpligtige eftersyn af større ventilations- og klimaanlæg. Disse forventes som minimum at reducere energiforbruget med 10%. Ventek Ventilation A/S i Sønderholm er netop, som den første danske virksomhed nord for Århus blevet akkrediteret til at foretage disse eftersyn.
-Vi tog for et år siden beslutningen om at gennemføre certificeringen i samarbejde med Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond DANAK, siger direktør Jesper Andersen, Ventek Ventilation. Det skyldtes, at vi måtte takke nej til flere forespørgsler om at gennemføre de lovpligtige eftersyn for bl.a. gymnasier, Region Nordjylland samt Slots- og Ejendomsstyrelsen. Det harmonerede heller ikke med vores ønske om dels at være en grøn, social ansvarlig virksomhed dels at ville høre til i branchens superliga.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"